Flensborg By

Flensborgs Historie

(delvis gengivelse)

Flensborgs Myte: Første gang navnet Flensborg nævnes, er i 1248. Ifølge et sagn siges det, at den danske helgen Knud Lavard(1096-1131) skulle have beordret en ridder ved navn Fleno til at grundlægge en borg ved den indre del af denne fjord ( idag kendt som Flensborg Fjord)
På oldnordisk betyder floi engbund, næs betegner et fremspring på kysten eller en halvø. Arkæologiske udgravninger har fundet resterne af en borg, hvor Mølleåen udmunder i Flensborg Fjord. I 1251 fremtræder navnet Flensaburgh – Borgen ved Flens Å, da byen blev genopbygget efter at være brændt ned i 1248 i de broderlige kampe mellem Abel af Schleswig og den danske konge Erik Plovpenning.
En moderne teori peger på, at denne tidlige borg har ligget på en lille ø, tæt på Vor Frue Kirke.

Flensborgs Knudsgilde: De første bosættelser i Flensborg menes at være opstået i løbet af 1100-tallet. De vigtigste grunde - der traditionelt nævnes for dette - er at byen i kraft af dens placering i den indre fjord, lå ideelt forsvarsmæssigt og i læ for vind, og at flere vigtige handelsveje krydsede, den nord-sydgående Hærvej og endelig var der meget store forekomster af sild i fjorden.
Bebyggelserne lå på grænsen mellem de to herreder Vis i nordvest og Husby i øst.
De var det andet Knudsgilde i Slesvig/Sønderjylland. Slesvig havde haft disse privilegier, der sikrede handelsmænd et fortrin og indflydelse på en handelsvenlig politik i disse byer. Efterhånden var der 30 byer rundt om Østersøen, der var medlem af Knudsgilde, og som internt beskyttede hinanden. Flensborgs primære salgsvare for byen var salte fisk, der blev solgt til det meste af Europa, og samtidig være distributør mellem Østersøen og Nordsøen.

Flensborg hærget og grundlagt på ny: 
I 1241 døde den danske konge Valdemar II Sejr. Hans to sønner Erik IV Plovpenning af Danmark og Abel Grænsejarl af Sønderjylland udkæmpede en blodig borgerkrig, der handlede om Slesvig/Sønderjyllands tilknytning til Danmark samt om arveretten til det danske kongedømme.

Abel var under stærk influence af den holstenske adel, og hans politik var at knytte Slesvig nærmere til Holsten. Kong Erik Plovpenning var modstander, og forsøgte at sætte de oprørske landsdele på plads. Abels hære hærgede Randers og Odense i 1246-47 og i 1248 jævnede Erik Plovpennings hære Flensborg med jorden.
Krigene toppede med drabet på Erik Plovpenning i Slesvig i 1250. Abel blev konge af Danmark, og stod herefter for genopbygningen af Flensborg. Imidlertid faldt han allerede i 1252 i felttog mod friserne. Hans søn Valdemar var ventet som ny dansk konge, men blev tilfangetaget af ærkebispen af Køln, hvilket Erik og Abels bror Christoffer udnyttede til at krone sig selv som konge.

Da Valdemar blev løsladt, arvede han godt nok Slesvig. Abels slægtsled var orienteret mod de holstenske grever og Hansestæder som Lübeck og Hamborg indtil de uddøde i 1375.
I 1284 da byen Flensborg modtog sine bymæssige rettigheder, balancerede man mellem adelig og kongelig magt. De modtog handelsrettighederne af såvel den danske konge Erik V Klipping og Hertugdømmet Slesvig.
Slesvig vedblev at være et dansk len, trods den politiske orientering mod det tysksindede Holsten. Jo mere mod nord man kom, blev orienteringen mere dansk. 

I Erik Menveds magtperiode begyndte danskerne at pantsætte landsdele til holstenske grever. Det slesvigske var de første til at blive pantsat.
I 1326 tvang de holstenske grever den danske konge Valdemar III at underskrive at Grevskabet Slesvig ikke ville knyttes til Danmark.
I årene 1332-40 var hele Danmark pantsat og uden konge. Imidlertid besluttede greverne af Brandenburg, at genetablere det danske kongerige og udråbte Valdemar Atterdag. Af frygt for at Valdemar også skulle gøre forsøget i de slesvigske byer, byggede borgerne i Flensborg en bymur, der gik rundt om datidens centrum.
Først i Valdemars sidste år forsøgte han at tilbage erobre de slesvigske byer. Det lykkedes rent faktisk i år 1373, da Hinrich II Abelsslægt, overdrog sine slesvigske besiddelser til det danske rige ved den såkaldte Flensborg-traktat.
Da Hinrich døde i 1375 uddøde også Abels slægt, og da Valdemar Atterdag kort tid efter døde underskrev hans efterfølger Oluf II en håndfæstning, hvor hertugdømmet var afgivet i de næste 15 år.

Dansk-Holstenske Krige og opførelsen af Duborg Slot: 
Det danske rige oplevede sit absolutte magtmæssige top i form af Kalmarunionen fra 1397, hvor Dronning Margrethe I, samlede hele Skandinavien under sin ledelse.
Det gjorde at Danmark havde en styrke, der med den holstenske greve Gerhard VI´s død i 1404, igen betød voldsomme kampe om Hertugdømmet Slesvig mellem Danmark og Holsten.
Det var i her. at Margrethe I, i 1411 påbegyndte borgen Duborg lige uden for Flensborg. I 1412 gik dronningen og hendes arving Erik af Pommern ind i Flensborg i triumf, og tilbageerobrede byen til Danmark.
Margrethe døde af pest få dage efter på Flensborg Fjord. Kampene om Holsten der varede frem til 1435 betød at Flensborg blev belejret mange mange gange. Erik af Pommern besatte byen i 1426. I 1427 såvel som 1431 blev byen belejret af Schauenburgerne med opbakning fra Hansestæderne. Ved sidstnævnte belejring lykkedes det Schauenburgerne at sætte sig på såvel borg som by.

 

LÆS MERE HER 

Snyd ikke dig selv

KIG HER

Super Tilbud